SommerTouren 2026 – Årets vindere og kåringer
Søndag den 11. oktober blev SommerTouren 2026 afsluttet på Vestfyn efter en imponerende sæson bestående af 3 tours, 15 turneringer, 9 gældende resultater, 9 turneringsweekender og et gennemsnit på 34 deltagere pr. turnering.
10/19/20263 min læsning



Pro-Touren 2026
1. plads – Ulrich Topp
Ulrich Topp leverede en dominerende sæson og sikrede sig den samlet sejr med hele seks turneringssejre og tre andenpladser. Hertil en DM-titel i hulspil (Double) samt en sølvmedalje ved DM (Double).
2. plads – Nikolaj Krag
Nikolaj Krag fulgte stærkt efter med tre turneringssejre, to andenpladser og én tredjeplads på touren.
Derudover opnåede han bronze ved DM i hulspil (Double).
3. plads – Eddie Olesen
Eddie Olesen sikrede sig tredjepladsen efter en særdeles stabil sæson med fem andenpladser og én tredjeplads. Han kunne desuden glæde sig over en DM-titel i hulspil (Double), samt sølv ved DM (Double).
4. plads – Thomas Christiansen
Thomas Christiansen sluttede på fjerdepladsen med én turneringssejr, én andenplads og to tredjepladser.
Sæsonen blev krydret med en DM-titel i Bestball.
5. plads – Søren Fyhn
Søren Fyhn rundede top-5 af efter fire tredjepladser i løbet af sæsonen og en DM-titel i præcision.
Kval-Touren 2026
1. plads – Frederik Hinrichsen
Frederik Hinrichsen vandt Kval-Touren efter tre turneringssejre, fire andenpladser og en tredjeplads.
Han tog desuden sølv ved DM i præcision.
2. plads – Xavi Topp
Xavi Topp leverede en stærk sæson med to turneringssejre, en andenplads og to tredjepladser.
Han opnåede samtidig en flot femteplads ved DM i hulspil.
3. plads – Jess Reinholt
Jess Reinholt tog tredjepladsen samlet efter en sæson med én turneringssejr, to andenpladser og fire tredjepladser.
Pro-Tour Damer 2026
1. plads – Kimmie Rødgaard
Kimmie Rødgaard sikrede sig den samlede sejr efter tre førstepladser, tre andenpladser og én tredjeplads. Derudover blev det til bronze ved DM i hulspil (Double).
2. plads – Mette Stisen
Mette Stisen vandt imponerende fem turneringer i sæsonen og sluttede samlet som nummer to.
Hun opnåede også sølv ved DM i hulspil (Double).
3. plads – Tanja Kristiansen
Tanja Kristiansen tog tredjepladsen efter to sejre og én andenplads.
Samtidig kunne hun fejre en DM-titel i hulspil (Double) og en sølvmedalje ved DM (Double).
Årets kåringer 2026
Årets Rookie – Jesper Mortensen
Årets Rookie blev Jesper Mortensen, som i sin første sæson i DFGF-regi imponerede med deltagelse i fem turneringer. Han vandt sæsonens første afdeling på Kval-Touren i Gludsted og opnåede senere en tredjeplads i Søndervig. Resultaterne sikrede samtidig kvalifikation til Pro-Touren 2027. Jesper markerede sig også internationalt med en podieplacering i double ved Danish Open sammen med Chris Jensen.
Årets Veteran – Lars Sand
Lars Sand modtog prisen som Årets Veteran efter at være den højest rangerede spiller i alderen 55+ med 346,8 point. Han kunne desuden fejre en DM-titel i double sammen med Anders Bollerup.
Årets Young Star
Prisen blev uddelt til både en herre- og damespiller:
Gorm Brødsgaard blev kåret som årets Young Star blandt herrerne efter sin DM-titel for juniorer.
Victoria Petersson modtog hæderen på damesiden efter en sejr i Odsherred og en andenplads på Vestfyn.
Begge spillere gjorde sig samtidig positivt bemærket på den internationale scene i løbet af året.
Årets Flight-Buddy – Patrick Bergstrand
Ved årets afstemning blandt spillerne blev Patrick Bergstrand kåret som Årets Flight-Buddy. Prisen gives til den spiller, som blandt spillerne særligt værdsættes for sit gode humør, sportsmanship og positive bidrag til fællesskabet.
Stort tillykke til alle vindere og prismodtagere, og tak til samtlige spillere som har bakket op om turneringerne i 2026, banerne som har lagt græs til og alle frivillige som på den ene eller anden måde har bidraget til en fantastisk sæson 2026. Vi glæder os allerede til 2027!








